Forbedrede fradrag for indbetalinger til pension og andre ændringer vedrørende pension

Forbedrede fradrag for indbetalinger til pension og andre ændringer vedrørende pension

28-09-2018

Folketinget har vedtaget en række regler, der forbedrer det skattemæssige incitament til pensionsindbetalinger. Derudover er der foretaget væsentlige ændringer vedrørende de såkaldte alderspensioner.
 

Ekstra fradrag for indbetalinger på pensioner

Der gives fra 2018 et ekstra ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger indtil 70.000 kr. (livrente og ratepensioner), uanset om det er private ordninger eller arbejdsgiveradministrerede ordninger. Hvor stort et ligningsmæssigt fradrag, der gives, afhænger af, om pensionsopspareren har mere eller mindre end 15 år til folkepensionsalderen. Fradraget indfases således:
Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, og der-for har det en gennemsnitlig skatteværdi på ca. 26,6 % i 2018 og 25,6 % fra og med 2019.

Eksempel – skatteværdi

En pensionsopsparer, der i 2018 indskyder maksimalt på ratepension med 54.700 kr., har følgende ekstra fradrag:
  Fradrag 8 % 
hhv. 20/22/32 %.
Skatteværdi 2018 26,6 %. Skatteværdi 2019 25,6 %. Skatteværdi 2020 25,6 %.
Mere end 15 år til folkepension 4.376 kr. 1.164 kr.  1.120 kr.  1.120 kr. 
Mindre end 15 år til folkepension
  • (2018) 10.940 kr.
  • (2019) 12.034 kr.
  • (2020) 17.504 kr.
2.910 kr.  3.801 kr.  4.481 kr.

Fradrag skal gøre det mere attraktivt for personer med mindre indkomster – og dermed mindre fradragsværdi af pensionsindskuddet – at foretage indskud på pension. Der er dog ikke i reglerne indsat nogen indkomstbegrænsning for anvendelse af reglerne, og personer, som har fradrag for pension i topskattegrundlaget, kan også opnå det ligningsmæssige fradrag for årets indskud på pensioner op til 70.000 kr.

Beskæftigelsesfradraget beregnes nu også af pensionsindbetalinger

 
Beregningsgrundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget udvides, så grundlaget fremadrettet også beregnes af pensionsindbetalinger. For personer, der ikke tidligere fik maksimalt fradrag, giver det en mindre forbedring på nogle få hundrede kroner. I 2018 opnås det maksimale beskæftigelsesfradrag ved et beregningsgrundlag på ca. 361.000 kr.

Ændring vedrørende aldersopsparing

Grænsebeløbet for indskud på aldersforsikring og opsparing er fra og med indkomståret 2018 blevet opdelt efter opsparerens alder.
For dem, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan der indskydes op til 5.100 kr. (2018) på aldersopsparing om året. Fra og med det indkomstår, hvor der er 5 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan der indskydes op til 46.000 kr. på aldersopsparing om året. Dette grænsebeløb øges løbende de kommende år frem til og med 2023, hvorefter det udgør 51.100 kr. (i 2018-niveau) om året. At der kun kan indskydes 5.100 kr. gør, at det nok er tvivlsomt, om det kan betale sig at indskyde, henset til omkostninger mv. Modsat har man gjort mulighederne for udbetaling af aldersopsparingen mere fleksible. Opsparingen kan fx udbetales i lige store løbende ydelser frem til den pensionsberettigedes død, eller udbetaling sker i rater.

”Udligningsskatten” på pensionsudbetalinger er afskaffet

Den såkaldte udligningsskat på visse pensionsudbetalinger er afskaffet. Skatten skulle have udgjort 2 % i 2018 og 1 % i 2019, hvorefter den skulle bortfalde. Derfor er der ikke i relation til denne særskat grundlag for at holde udbetalingerne på pensionerne hidtil omfattet af særskatten under grænsebeløbet, der i 2018 udgjorde 397.000 kr. Der vil blive udsendt en ny forskudsopgørelse for de berørte borgere.

Andre ændringer

Den såkaldte ”pensionsudbetalingsalder”, der har betydning for, hvornår man kan få udbetalt visse pensioner, er forhøjet. Endvidere er udbetalingsperioden, inden for hvilken en pension senest skal være udbetalt, udvidet. For ratepensioner udvides udbetalingsperioden fra 25 år til 30 år, fra pensionsudbetalingsalderen er nået. Tilsvarende øges seneste udbetalingstidspunkt for en kapitalpension eller en aldersopsparing fra 15 til 20 år, fra pensionsudbetalingsalderen er nået.

Gå ikke glip af noget

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af nyheder, eller relevante artikler med nyeste viden fra LMO Erhvervsrevision.

Navn:
E-mail:
Virksomhed:
I want to sign up:
Top

This website uses cookies to track your behavior and to improve your experience on the site

You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser

Do not accept cookies Only accept functional cookies Accept all cookies