Højere fradrag og mere til børnene

Højere fradrag og mere til børnene

06-07-2018

Folketinget har nu vedtaget, at der gives et højere fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter, og du kan indbetale 36.000 kr. mere på børneopsparingen.

Højere fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter

Folketinget har vedtaget, at fradraget for private virksomheders udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvis hæves fra de nuværende 100 pct. til 110 pct.

Konkret sker det ved at fradraget hæves til,

·         101,5 pct. i indkomstårene 2018 og 2019,

·         103 pct. i indkomståret 2020,

·         105 pct. fra indkomståret 2021,

·         108 pct. fra indkomståret 2023

·         og til fuld indfasning på 110 pct. fra og med indkomståret 2026.

En konkret forsøgs- eller forskningsudgift skal have en fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for at være fradragsberettiget som forsøgs- og forskningsudgift.

Udgifterne der er omfattet kan efter den skattepligtiges frie valg fradrages fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller alternativt afskrives med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed.

Det højere fradrag for udgifter til forsøg og forskning skal styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskningsaktiviteter.

Børneopsparing

Folketinget har fordoblet grænserne for, hvor meget der fra og med 1. januar 2018 kan indbetales på de såkaldte børneopsparingskonti.

Den årlige indbetaling kan nu udgøre maksimalt 6.000 kr. og den samlede indbetaling maksimalt 72.000 kr. (Mod før henholdsvis 3.000 kr. og 36.000 kr.).

Indskud på en børneopsparingskonto, der er foretaget senest den 31. december 2017 tæller med i det indskud, der i alt kan foretages på kontoen. Er der indskudt eksempelvis i alt 36.000 kr. pr. 31. december 2017, vil der fra og med 2018 kunne indskydes yderligere op til 36.000 kr. på kontoen, hvorefter det maksimale indskud på 72.000 kr. vil være nået. Har du tidligere nået den øvre grænse, kan du nu om ønsket indbetale yderligere.

Børneopsparingskonti har teknisk navnet ”Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål”. Skattefordelen ved kontiene er, at afkastet af indeståendet på en børneopsparingskonto, der i kontoens bindingsperiode tilskrives kontoen, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

En børneopsparingskonto kan oprettes af et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre mv., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, -bedsteforældre, -oldeforældre m.fl. Barnet er kontohaver.

Der kan for hvert barn oprettes én børneopsparingskonto.

Større pensionsfradrag

Folketinget har også vedtaget et lovforslag om:

·         ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension,

·         nyt jobfradrag,

·         udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så det omfatter pensionsindbetalinger

·         og forhøjelse af loftet og nedsættelse af bundskatten.

De to første indfases fra 2018-20, mens de to sidste gælder fra 2018.

Der er ikke meget at hente for i de to af ændringerne, - bundskatten bliver kun nedsat med 0,02 % og jobfradraget i 2018 vil maksimalt medføre en skattelettelse på 370 kr. Det ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension vil derimod i 2018 kunne give en skattelettelse på op til 3.725 kr. I de kommende år vil fradragsværdien blive større.

Hvad er i øvrigt vedtaget

Skatteministeren har endvidere fået vedtaget en række lovforslag.

1.     BoligJobordningen gjort permanent

2.     Udligningsskatten på pensionsudbetalinger er afskaffet fra 2018

3.     Grænsen for medarbejderaktier er hævet fra 10 % til 20 %, forudsat at mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes sådan aktieløn.

4.     Beskatningen af fri telefon og internet er afskaffet – men først fra 2020

Ændringen af reglerne om fuld skattepligt som omtalt i sidste udgivelse er blevet udskudt til efteråret.

 

 

 

 

 

 

Gå ikke glip af noget

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af nyheder, eller relevante artikler med nyeste viden fra LMO Erhvervsrevision.

Navn:
E-mail:
Virksomhed:
I want to sign up:
Top

This website uses cookies to track your behavior and to improve your experience on the site

You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser

Do not accept cookies Only accept functional cookies Accept all cookies