Min medarbejder skal på barsel

Min medarbejder skal på barsel

09-11-2018

Vær opmærksom på, at der er kommet nye regler for ret til barselsdagpenge, og dermed også for ar-bejdsgiverens afledte ret til refusion under en medarbejders orlov.

Har du en medarbejder, der skal på barsel, skal du være opmærksom på, at der pr. 1. juli 2018 er kommet et nyt beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge, og dermed også for din afledte ret til refusion.

Det nye beskæftigelseskrav betyder, at medarbejderen skal opfylde tre betingelser for at have ret til barselsdagpenge under orlov.

Medarbejderen skal:

  1. være i beskæftigelse senest dagen før orloven eller på første dag i orloven
  2. have haft mindst 160 timer inden for de seneste fire hele måneder før orloven
  3. have mindst 40 timer om måneden i mindst tre af de seneste fire måneder

Er disse tre betingelser opfyldt, vil medarbejderen have ret til barselsdagpenge, og du vil som arbejdsgiver have ret til refusion, hvis du udbetaler løn eller barselsdagpenge til medarbejderen under orloven.

Vær opmærksom på, at beskæftigelseskravet opgøres på baggrund af de seneste fire hele måneder. Går en medarbejder på orlov midt i en måned, vil de timer, som medarbejderen har haft i denne måned således ikke kunne regnes med til beskæftigelseskravet, da der ikke er tale om en hel måned.

Vær også opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt, at medarbejderen opfylder timekravet på de 160 timer i én måned, da der som minimum skal figurere 40 løntimer i tre ud af de fire måneder.

Eksempel

En medarbejder har første orlovsdag den 15. oktober. Beskæftigelseskravet vurderes på baggrund af månederne juni, juli, augusts og september, da dette er de seneste fire hele måneder før orloven. Har medarbejderen arbejdet på fuld tid i alle disse måneder, vil medarbejderen uden tvivl være berettiget til barselsdagpenge. Har medarbejderen derimod kun arbejdet i to af de fire måneder, vil medarbejderen ikke være berettiget til barselsdagpenge, da der kun har været timer i to af de fire måneder.

 

Gå ikke glip af noget

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af nyheder, eller relevante artikler med nyeste viden fra LMO Erhvervsrevision.

Navn:
E-mail:
Virksomhed:
I want to sign up:
Top

This website uses cookies to track your behavior and to improve your experience on the site

You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser

Do not accept cookies Only accept functional cookies Accept all cookies